For bilejere

Sådan bortskaffer
du din brugte bil

Siden den 1. januar 2007, hvor EU-direktivet (ELV) om producentansvar for udtjente biler og varebiler op til 3.500 kg. trådte i kraft, har det været bilproducenternes, og dermed de lokale bilimportørers, ansvar at sikre, at bilejere gratis kan få skrottet en udtjent bil miljømæssigt korrekt. Kravet gælder uanset om bilimportøreren importerer nye eller brugte biler. Hvis en udtjent bil bliver efterladt i naturen eller bliver bortskaffet på en ukorrekt måde, vil den hurtigt udgøre et miljøproblem.

Omvendt vil den være en kilde til nye råstoffer, hvis den afleveres og skrottes hos en miljøgodkendt ophugger.

Bilansvar har gennem indgåelse af en aftale med Dansk Bil-retur A/S sikret en gratis og miljømæssig korrekt skrotning af din bil, når tiden kommer. 

På hjemmesiden for Dansk Bil-retur A/S, henvises der til organisationens landsdækkende netværk af miljøgodkendte og certificerede genbrugsvirksomheder, som gratis miljøbehandler udtjente person- og varebiler under 3,5 ton. Du kan kontakte Dansk Bil-retur A/S via deres hjemmeside.

Ifølge bilskrotbekendtgørelsen skal borgere, virksomheder, foreninger samt offentlige og private institutioner aflevere udtjente køretøjer til producenter (såsom bilimportører), registrerede affaldsbehandlere (autoophuggere), forhandlere eller autoværksteder, der har en aftale med en autoophugger, eller til udenlandske virksomheder, der opfylder tilsvarende lovgivning. På denne side beskrives Bilansvars tilbud om gratis at tage biler tilbage.

En skrotningsattest oprettes digitalt gennem borger.dk, hvortil der findes et link på Dansk Bil-returs A/S hjemmeside. I forbindelse med oprettelse af skrotningsanmodningen får du også adgang til og accept for udbetaling af statens skrotningsgodtgørelse, som i øjeblikket er på 2.200 kr. Udbetalingen sker automatisk til din NemKonto, når skrotningen er gennemført.

Således kan alle bilejere, der afleverer deres bil op til 3.500 kg. til skrotning gennem dette system sikre sig en miljørigtig skrotning samt sikre sig fuld udbetaling af den for nuværende gældende skrotningsgodtgørelse direkte til egen NemKonto.

Dansk Bil-retur A/S, som består af autoophuggere og shreddere, er underlagt følgende krav:

  • Materialer og komponenter svarende til 10 % af en skrotbils vægt skal genbruges eller genanvendes.
  • Materialer og komponenter svarende til 15 % af en skrotbils vægt skal genbruges, genanvendes eller nyttiggøres.
  • Materialer og komponenter svarende til 85 % af en skrotbils vægt skal genbruges eller genanvendes efter shredning.
  • Materialer og komponenter svarende til 95 % af en skrotbils vægt skal genbruges, genanvendes eller nyttiggøres efter shredning.

Dansk Bil-retur A/S stræber målrettet efter at holde dette høje niveau og måske endda opnå, at en endnu større del af bilerne udnyttes. Så vidt muligt afmonteres komponenter, så de kan genanvendes som reservedele. De øvrige dele af bilen – f.eks. jern, bly, olie og bremsevæske – udvindes og omdannes til nye brugbare produkter. Dermed sikres, at udtjente biler genanvendes miljørigtigt som reservedele og nye råstoffer.

Bilansvar sikrer gennem aftalerne med Dansk Bil-retur A/S, at kravene ovenfor overholdes.

Læs mere på Stena Recycling

Tak for din indmelding.
Vi vender tilbage hurtigst muligt.
Privatlivspolitik

Hjemmesiden benytter cookies. Disse er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere. Vi benytter egne og tredjeparts cookies til nødvendige funktioner på hjemmesiden, til kundeservice og statistiske formål.

Nødvendige-cookies

Nødvendige cookies er altid slået til på siden. De husker bl.a. dit cookie-tilsagn.